Sådan omregner du løn til timeløn (med regneeksempler)
For at omregne løn til timeløn skal du først regne beløbet om til en årsløn, og derefter dele den årsløn med det antal timer, du reelt arbejder på et år. Genveje som “gang bare med 4” for en ugeløn, eller “del med 160” for en månedsløn, holder kun, hvis dine uger og måneder rent faktisk ser sådan ud, og det gør de sjældent præcist. Denne guide viser formlen, to gennemregnede eksempler (en fuldtidsstilling og en deltidsstilling), og de fejl der oftest snyder folk for det rigtige tal.
Sådan fungerer omregningen
Uanset om du starter med en timeløn, en dagløn, en ugeløn eller en månedsløn, går beregningen altid via årslønnen først. Kun derefter deles den ud igen til de øvrige perioder. Det er den eneste måde at holde tallene konsistente på, for måneder har forskelligt antal arbejdsdage, og en simpel gange- eller delefaktor springer den forskel over.
Sådan omregnes et beløb til årsbasis, afhængigt af hvilken periode du starter med:
- Fra timeløn: årsløn = timeløn × timer om ugen × uger om året
- Fra dagløn: årsløn = dagløn × dage om ugen × uger om året
- Fra ugeløn: årsløn = ugeløn × uger om året
- Fra månedsløn: årsløn = månedsløn × 12
Når årslønnen er fundet, deles den tilbage ud til de andre perioder:
- Timeløn = årsløn ÷ (timer om ugen × uger om året)
- Dagløn = årsløn ÷ (dage om ugen × uger om året)
- Ugeløn = årsløn ÷ uger om året
- Månedsløn = årsløn ÷ 12
Det eneste, du selv skal levere, er tre tal: hvor mange timer du arbejder om ugen, hvor mange dage om ugen, og hvor mange uger om året du reelt arbejder (altså efter ferie og eventuel ulønnet fri er trukket fra). Beregneren gør resten.
Bemærk at timer om ugen og dage om ugen begge indgår, selvom de på overfladen ser ud til at overlappe. Timer om ugen bruges til at finde timelønnen, dage om ugen bruges til at finde daglønnen, og de to tal skal stemme overens med den samme arbejdsuge for at daglønnen og timelønnen giver mening ved siden af hinanden (mere om det under fejl længere nede). Uger om året er det tal, folk oftest sætter forkert, fordi det er fristende bare at skrive 52, selvom ingen fuldtidsansat reelt er på arbejde alle årets 52 uger.
Regneeksempel: fra årsløn til timeløn
Tag en fuldtidsstilling med en timeløn på 180 kr, en 37 timers arbejdsuge (standarden på det danske arbejdsmarked) fordelt på 5 dage, og 52 uger om året.
Årslønnen bliver: 180 kr × 37 timer × 52 uger = 346.320 kr.
Herfra deles årslønnen tilbage ud til de øvrige perioder:
| Periode | Beløb |
|---|---|
| Time | 180 kr |
| Dag | 1.332 kr |
| Uge | 6.660 kr |
| Måned | 28.860 kr |
| År | 346.320 kr |
Daglønnen kommer ud af 346.320 kr ÷ (5 dage × 52 uger) = 346.320 ÷ 260 = 1.332 kr. Ugelønnen er 346.320 kr ÷ 52 = 6.660 kr, og månedslønnen er 346.320 kr ÷ 12 = 28.860 kr. Alle fem tal beskriver nøjagtig den samme løn, bare set gennem forskellige briller, og ingen af dem er “mere rigtig” end de andre.
Regneeksempel: freelance eller deltid, fra timeløn til årsløn
Et andet scenarie: en freelancer der tager 220 kr i timen, arbejder 24 timer om ugen, og reelt kun har 46 fakturerbare uger om året, når ferie, sygdom og stille perioder mellem opgaver er trukket fra.
Årslønnen bliver: 220 kr × 24 timer × 46 uger = 242.880 kr.
| Periode | Beløb |
|---|---|
| Time | 220 kr |
| Uge | 5.280 kr |
| Måned | 20.240 kr |
| År | 242.880 kr |
Ugelønnen, 220 kr × 24 timer = 5.280 kr, ganges ikke direkte med 52 for at finde årslønnen, for de resterende 6 uger er der ingen indtægt at lægge til. Regner man baglæns, giver 242.880 kr ÷ 46 uger da også præcis 5.280 kr, og 242.880 kr ÷ 12 giver 20.240 kr om måneden i gennemsnit, selvom pengene sjældent kommer ind så jævnt i virkeligheden for en freelancer.
Regn med dine egne tal
Indtast dit eget beløb, vælg periode, og sæt dine egne timer, dage og uger herunder. Alle fem tal opdateres med det samme.
Beregnes i din browser, sendes aldrig til en server.
Almindelige fejl
De fleste forkerte lønberegninger skyldes ikke selve formlen, men et af de tre input-tal (timer, dage eller uger), der ikke afspejler virkeligheden. Her er de fejl, der går igen oftest.
At regne med 52 fulde arbejdsuger. De fleste fuldtidsansatte i Danmark holder 5 til 6 ugers ferie om året, ud over helligdage. Sætter du 52 uger ind i beregningen, selvom du reelt kun er på arbejde i omkring 46 til 47 uger, bliver dit billede af, hvad en arbejdsuge er værd, forkert i den ene eller anden retning, afhængigt af hvilken vej du regner.
At blande bruttoløn og nettoløn sammen. Formlen ovenfor arbejder udelukkende med bruttoløn, altså beløbet før skat, AM-bidrag og eventuelt pensionsbidrag. Sammenligner du en timeløn fra ét sted (ofte brutto, som i en jobannonce) med et beløb fra din lønseddel (ofte netto, efter fradrag), sammenligner du reelt to forskellige ting, selvom begge tal ser ud som “det jeg tjener i timen”.
At lade dage om ugen og timer om ugen modsige hinanden. Sætter du 37 timer om ugen, men kun 3 dage om ugen i beregneren, bliver dagslønnen kunstigt høj (37 ÷ 3 er over 12 timer per dag), fordi antallet af dage ikke afspejler en reel arbejdsdag. Dage og timer skal passe sammen med den faktiske arbejdsuge, ellers giver dagslønnen og ugelønnen ikke mening ved siden af hinanden.
At ignorere overarbejde og bonus. Sammenligner du et fast lønnet tilbud med et timelønnet job, og det timelønnede job typisk giver 5 til 10 timers betalt overarbejde om måneden, mangler den rene timeløns-omregning det beløb helt. Læg forventet overarbejde og faste tillæg eller bonusser til, før du sammenligner to tilbud direkte op mod hinanden.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange arbejdstimer er der på et år? Standarden for en dansk fuldtidsstilling er 37 timer om ugen. Ganget med 52 uger giver det 1.924 timer om året, men de fleste lønmodtagere holder 5 til 6 ugers ferie, så det reelt arbejdede antal timer typisk ligger på omkring 1.700 til 1.740 timer, afhængigt af helligdage og den enkelte overenskomst.
Hvad er forskellen på brutto og netto løn? Bruttoløn er beløbet før skat og bidrag er trukket fra, altså det tal der oftest står i en jobannonce eller kontrakt. Nettoløn er det beløb, der rent faktisk går ind på din konto, efter AM-bidrag og A-skat er trukket. Når du sammenligner to job eller udleder en timeløn fra en årsløn, skal du sikre dig at begge tal er af samme slags, ellers bliver sammenligningen skæv.
Hvordan sammenligner jeg et årslønstilbud med et job der betaler per time? Omregn begge tal til samme periode, typisk til en timeløn, ved brug af de faktiske timer og uger for hvert job. Et årslønstilbud på 400.000 kr med 37 timer om ugen og 52 uger om året svarer til 400.000 kr ÷ (37 × 52), altså 400.000 ÷ 1.924, hvilket er cirka 207,90 kr i timen. Læg derudover eventuelle personalegoder, pension og forventet overarbejde til billedet, for den rene timeløns-omregning fanger ikke dem.
Hvad hvis jeg ikke kender mit præcise antal arbejdsuger om året? Brug 52 minus antallet af ferieuger og forventede fraværsdage som et realistisk estimat. En dansk fuldtidsansat med 5 ugers ferie og ingen ekstra fravær lander typisk på omkring 47 arbejdsuger. Er du usikker, så prøv beregneren med et par forskellige tal for uger om året, og se hvor meget resultatet flytter sig. Det viser dig, hvor følsomt netop dit regnestykke er over for antagelsen.
Skal jeg bruge timer om ugen eller dage om ugen, når jeg vil finde min timeløn? Kun timer om ugen indgår i selve timelønsberegningen (sammen med uger om året). Dage om ugen bruges udelukkende til daglønnen. De to felter skal dog stemme overens med hinanden, for hvis dit timetal og dit dagtal beskriver to forskellige arbejdsuger, ender daglønnen med at se kunstigt høj eller lav ud i forhold til timelønnen, selvom begge regnestykker isoleret set er korrekte.