Sådan beregner du rabat: formler, eksempler og faldgruber
En rabat regnes ud ved at gange den oprindelige pris med rabatprocenten og dele med 100. Udsalgsprisen er det, der er tilbage, når du trækker det beløb fra, eller den oprindelige pris ganget med (100 minus rabat) delt med 100. Begge veje giver samme svar, det handler bare om hvilket tal du helst vil se først.
Det lyder simpelt, og det er det også, indtil du støder på to rabatter der lægges oveni hinanden, eller skal vælge mellem en kupon på “150 kr off” og en anden på “20 % off” uden at vide hvilken der faktisk sparer dig flest penge. Resten af denne artikel går igennem begge situationer med rigtige tal, så du kan regne det ud selv næste gang du står i en butik eller kigger på et udsalgsbanner.
De to formler
Der er kun to regnestykker at holde styr på:
Rabatbeløb = Oprindelig pris × (Rabat % / 100)
Udsalgspris = Oprindelig pris × (100 − Rabat %) / 100Den anden formel er bare en genvej til det samme resultat. I stedet for at regne rabatten ud og derefter trække den fra, ganger du direkte med resten (100 minus rabatprocenten). Hvis en vare koster 500 kr og er sat ned med 20 %, kan du enten regne 500 × 0,20 = 100 kr i rabat og derefter 500 − 100 = 400 kr, eller regne 500 × 0,80 = 400 kr med det samme. Begge metoder er lige rigtige, vælg den der passer bedst til situationen.
Eksempel fra praksis
Her er tre helt almindelige varer med forskellig pris og forskellig rabatprocent:
| Vare | Oprindelig pris | Rabat | Rabatbeløb | Udsalgspris |
|---|---|---|---|---|
| Sneakers | 800 kr | 20 % | 160 kr | 640 kr |
| Blender | 400 kr | 40 % | 160 kr | 240 kr |
| Høretelefoner | 1.600 kr | 10 % | 160 kr | 1.440 kr |
Læg mærke til noget: alle tre varer sparer dig præcis 160 kr, selvom rabatprocenten spænder fra 10 % til 40 %. En lavere procent på en dyrere vare kan give samme besparelse i kroner som en høj procent på en billig vare. Det er derfor det ikke giver mening at sammenligne “20 % rabat” og “40 % rabat” på tværs af to butikker uden at kende priserne bag procenterne.
Det samme tal, 160 kr, kunne lige så godt komme fra en fjerde kombination, for eksempel 1.000 kr med 16 % rabat. Der findes altså et uendeligt antal par af pris og procent der giver samme besparelse i kroner, og det er kun når du kender begge tal at et tilbud reelt kan vurderes. En sælger der kun råber “40 % rabat!” uden at nævne prisen, giver dig i virkeligheden ingen information om hvor mange kroner du sparer.
Hvorfor rabatter ikke bare lægges sammen
Forestil dig en butik der reklamerer med 30 % på alt, og du oveni har en kupon på 15 %. Det føles som 45 % samlet, men sådan fungerer det ikke. Rabatter er multiplikative, ikke additive, fordi den anden rabat regnes af den pris der er tilbage efter den første, ikke af den oprindelige pris.
Tag en vare til 1.000 kr:
| Trin | Beregning | Pris efter trin |
|---|---|---|
| Oprindelig pris | - | 1.000 kr |
| Efter 30 % rabat | 1.000 kr × 0,30 = 300 kr i rabat | 700 kr |
| Efter yderligere 15 % rabat | 700 kr × 0,15 = 105 kr i rabat | 595 kr |
| Samlet besparelse | 1.000 kr − 595 kr = 405 kr | svarer til 40,5 % |
Den samlede rabat lander på 40,5 %, ikke 45 %. Forskellen bliver større jo højere procenterne er, fordi den anden rabat altid regnes af et mindre grundlag end den første. Det er ikke en bevidst vildledning fra butikkens side i de fleste tilfælde, det er bare sådan matematikken virker når man stabler procenter oveni hinanden, men det er værd at kunne regne efter selv, især når to kuponer ser for gode ud til at være sande tilsammen.
Fast beløb vs. procentrabat
Nogle tilbud giver dig et fast beløb i rabat (for eksempel “150 kr off”), andre giver en procent af prisen. Hvilken der er bedst afhænger udelukkende af hvad varen koster.
Break-even prisen, altså der hvor de to rabatter giver præcis samme besparelse, findes ved at dele det faste beløb med procenten skrevet som decimal:
Break-even pris = Fast beløb / (Procent / 100)Med en kupon på 150 kr og et alternativ på 20 % rabat bliver break-even 150 / 0,20 = 750 kr. Under den pris vinder det faste beløb, over den vinder procenten:
| Pris | Fast rabat (150 kr) | Ny pris | Procentrabat (20 %) | Ny pris |
|---|---|---|---|---|
| 300 kr | 150 kr | 150 kr | 60 kr | 240 kr |
| 500 kr | 150 kr | 350 kr | 100 kr | 400 kr |
| 750 kr | 150 kr | 600 kr | 150 kr | 600 kr |
| 1.000 kr | 150 kr | 850 kr | 200 kr | 800 kr |
| 1.500 kr | 150 kr | 1.350 kr | 300 kr | 1.200 kr |
Ved 750 kr er de to tilbud identiske. Under 750 kr sparer det faste beløb dig mest, fordi 20 % af et lille beløb er mindre end 150 kr. Over 750 kr overhaler procenten, fordi 20 % af et stort beløb hurtigt bliver mere værd end de faste 150 kr. Så næste gang du står med to kuponer, en flad rabat og en procent, kan du afgøre det på et par sekunder ved at regne break-even-prisen ud og se hvor din vare ligger i forhold til den.
Beregn med dine egne tal
Vil du prøve med din egen pris og rabatprocent i stedet for eksemplerne ovenfor? Værktøjet nedenfor regner det ud med det samme.
Beregnes i din browser, sendes aldrig til en server.
Almindelige fejl
Den mest almindelige fejl er at lægge stablede procenter sammen i stedet for at gange dem, altså tro at 30 % plus 15 % giver 45 %, når det reelle tal (som vist ovenfor) er tættere på 40,5 %. Det lyder som en lille detalje, men på en større kurv med flere varer kan forskellen løbe op i flere hundrede kroner.
En anden fejl er at sammenligne procentrabatter på tværs af butikker eller produkter uden at kigge på den underliggende pris. 25 % rabat i én butik og 15 % i en anden siger ingenting om hvor du faktisk sparer flest kroner, det afhænger helt af hvad varerne kostede før rabatten.
Mange antager også at “op til 50 % rabat” gælder bredt i en kampagne, mens det i praksis ofte kun dækker et fåtal af varer, resten ligger på 10-20 %. Det er skiltningens formulering der lokker, ikke det gennemsnitlige tilbud i butikken.
Til sidst er der forvirringen om moms og rabat: nogle regner moms af den oprindelige pris og trækker rabatten fra bagefter, andre gør det omvendt. I Danmark beregnes moms normalt af prisen efter rabat, altså af det beløb kunden faktisk betaler, ikke af den oprindelige pris før nedsættelsen. Kvitteringen viser derfor moms af udsalgsprisen, ikke af den pris der stod på prisskiltet før tilbuddet.
En sidste faldgrube, mindre oplagt men lige så almindelig, er at glemme fragt eller gebyrer der ligger uden for selve rabatberegningen. En vare kan godt være reelt nedsat med 30 %, men hvis fragten samtidig stiger fra gratis til 49 kr, spiser det en del af besparelsen op igen. Rabatformlen selv tager kun højde for varens pris, ikke for hvad der ellers lægges oveni ved kassen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan beregner jeg et rabatbeløb? Gang den oprindelige pris med rabatprocenten og del med 100. En vare til 800 kr med 20 % rabat giver et rabatbeløb på 800 × 20 / 100 = 160 kr.
Hvordan finder jeg udsalgsprisen direkte, uden at regne rabatbeløbet ud først? Gang den oprindelige pris med (100 minus rabatprocenten) delt med 100. Samme vare til 800 kr med 20 % rabat: 800 × 80 / 100 = 640 kr, uden at du behøver regne de 160 kr ud undervejs.
Lægger to stablede rabatter bare sammen til én procent? Nej. Rabatter stables multiplikativt, ikke additivt. 30 % efterfulgt af 15 % svarer ikke til 45 %, den anden rabat regnes af den allerede nedsatte pris, så det samlede resultat lander på omkring 40,5 %.
Er en fast rabat eller en procentrabat bedst? Det afhænger af prisen på varen. Del det faste beløb med procenten (skrevet som decimal) for at finde break-even-prisen. Under den pris vinder det faste beløb, over den vinder procenten.