Sådan Beregner Du Middelarterietrykket (MAP), Med Eksempel
Middelarterietrykket (MAP) er det gennemsnitlige tryk i arterierne gennem én hjertecyklus, og det er det tal, der bedst afspejler, om organerne bliver tilstrækkeligt forsynet med blod, bedre end systolisk eller diastolisk tryk alene. Det beregnes som MAP = (systolisk + 2 x diastolisk) / 3, og et normalt MAP ligger mellem cirka 70 og 100 mmHg.
Formlen
Diastolisk tryk tæller dobbelt i formlen, fordi hjertet ved en normal hvilepuls tilbringer omkring to tredjedele af hver cyklus i diastole og kun en tredjedel i systole. Trykket i arterierne er derfor tættere på det diastoliske niveau i størstedelen af tiden, og et simpelt gennemsnit af de to tal ville undervurdere den tid, kroppen faktisk befinder sig tæt på det diastoliske tryk.
Formlen kan skrives på to måder, som giver nøjagtig samme resultat:
MAP = (systolisk + 2 x diastolisk) / 3
MAP = diastolisk + (systolisk - diastolisk) / 3
Den anden version viser det samme fra en anden vinkel: man tager diastolisk tryk som udgangspunkt og lægger en tredjedel af pulstrykket (forskellen mellem systolisk og diastolisk) oveni. Begge udtryk giver samme tal, og hvilken af dem man regner med er et spørgsmål om smag.
Et MAP mellem cirka 70 og 100 mmHg regnes som normalt hos en voksen i hvile. Ligger tallet lavere, er der risiko for utilstrækkelig organperfusion. Ligger det væsentligt højere over tid, øges belastningen på kar og organer.
Beregningseksempel
Tag en helt almindelig blodtryksmåling på 120/80 mmHg. Sæt tallene ind i formlen:
MAP = (120 + 2 x 80) / 3 = (120 + 160) / 3 = 280 / 3 = 93,3, rundet til 93 mmHg.
Det tal ligger pænt inden for det normale interval på 70-100 mmHg. Samtidig er der endnu et tal, der er værd at kende fra den samme måling: pulstrykket, altså forskellen mellem systolisk og diastolisk. Her er det 120 - 80 = 40 mmHg. Pulstrykket siger noget andet end MAP, det afspejler blandt andet slagvolumen og karrenes stivhed, men de to tal beregnes af de samme to input og hører naturligt sammen i en samlet vurdering af en blodtryksmåling.
Beregn med dine egne værdier
Hvorfor 65 mmHg betyder noget
I intensiv- og akutmedicin bruges et MAP på omkring 65 mmHg eller derover som det almindeligt anvendte minimumsmål for tilstrækkelig organperfusion. Det tal optræder blandt andet i Surviving Sepsis Campaign-vejledningen som resuscitationsmål ved septisk shock: er MAP under 65, er patienten som udgangspunkt underresusciteret, og det udløser typisk væske og/eller øget vasopressorstøtte.
Her bliver den lille forskel mellem den korrekte formel og et naivt gennemsnit pludselig klinisk afgørende. Tag en hypotensiv patient med et blodtryk på 88/52 mmHg, et scenarie man ser ved septisk shock, før eller mens vasopressorer titreres op.
Den korrekte, vægtede formel giver:
MAP = (88 + 2 x 52) / 3 = (88 + 104) / 3 = 192 / 3 = 64 mmHg.
64 mmHg ligger under grænsen på 65. Patienten er altså ikke tilstrækkeligt perfunderet efter denne tommelfingerregel, og konklusionen bliver at øge vasopressorstøtten.
Men nogen, der tager en genvej og bare regner et almindeligt gennemsnit af de to tal i stedet, det vil sige (88 + 52) / 2, får 70 mmHg. Det tal ligger over 65 og ser ud, som om patienten allerede er tilstrækkeligt perfunderet.
| Metode | Regnestykke | Resultat | Over eller under 65? |
|---|---|---|---|
| Korrekt MAP-formel | (88 + 2x52) / 3 | 64 mmHg | Under, underresusciteret |
| Naivt gennemsnit (forkert) | (88 + 52) / 2 | 70 mmHg | Over, ser tilstrækkelig ud |
Forskellen er kun 6 mmHg, men den krydser tærsklen i den forkerte retning, og det sker netop i det grænsetilfælde af hypotension, hvor det faktisk ændrer den kliniske beslutning. Bruger man det naive gennemsnit her, risikerer man at lade en underresusciteret patient stå uden den vasopressorjustering, patienten reelt har brug for.
Målet på 65 er i øvrigt ikke universelt for enhver patient. En patient med kronisk hypertension er over tid vænnet til at perfundere sine organer ved et højere tryk, og et MAP på 65 kan hos den patient stadig være for lavt til at opretholde den perfusion, organerne er indstillet på. Det rette individuelle mål afhænger af patientens baseline og den kliniske sammenhæng, 65 er udgangspunktet, ikke facit for alle.
Almindelige fejl
Den mest almindelige og mest konsekvente fejl er netop den ovenfor: at erstatte den vægtede MAP-formel med et simpelt gennemsnit af systolisk og diastolisk. Som eksemplet med 88/52 viser, er det ikke bare unøjagtigt, det kan vende konklusionen på hovedet i præcis de grænsetilfælde, hvor beslutningen om mere væske eller mere vasopressor afhænger af, hvilken side af 65 patienten ligger på.
En anden begrænsning ligger i selve formlen, ikke i hvordan man regner den. Den bygger på en antagelse om, at systole og diastole forholder sig cirka 1:2 i tid, hvilket holder ved normal puls. Ved takykardi forkortes diastolen uforholdsmæssigt mere end systolen, og forholdet mellem de to faser skrider. Formlen bliver dermed et grovere estimat, jo hurtigere pulsen er. Hos kritisk syge eller takykarde patienter foretrækkes derfor kontinuerlig monitorering med arteriekanyle, som integrerer det reelle trykforløb i karret, frem for den mansjettebaserede formel.
Dertil kommer mansjettens egen usikkerhed ved shock eller arytmi. En blodtryksmåling med mansjet kan være upålidelig, når karrene er sammentrukne under vasopressorbehandling, eller når rytmen er uregelmæssig og gør det svært at fange et repræsentativt slag. Et enkelt MAP-tal, uanset hvor korrekt det er regnet, er heller ikke en trend. Beslutninger om resuscitation bør bygge på gentagne målinger over tid, ikke på et enkeltstående øjebliksbillede.
Og endelig, som nævnt ovenfor, er 65 ikke et facit, der passer på enhver patient. At bruge tallet ukritisk uden at tage patientens baseline og kliniske kontekst i betragtning er i sig selv en fejlkilde.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er formlen for middelarterietrykket?
MAP = (systolisk + 2 x diastolisk) / 3. En tilsvarende måde at skrive det på er diastolisk + (systolisk - diastolisk) / 3. Begge former giver samme resultat, for eksempel giver 120/80 mmHg et MAP på 93 mmHg.
Hvorfor tæller diastolisk dobbelt i formlen?
Fordi hjertet ved en normal hvilepuls tilbringer omkring to tredjedele af hver hjertecyklus i diastole og kun en tredjedel i systole. Trykket i arterierne ligger derfor tættere på det diastoliske niveau i størstedelen af tiden, og formlen vægter diastolisk dobbelt for at afspejle det tidsvægtede gennemsnit korrekt.
Hvad er et godt eller normalt MAP sammenlignet med den kritiske grænse på 65?
Et normalt MAP hos en rask voksen ligger mellem cirka 70 og 100 mmHg. Grænsen på 65 mmHg er noget andet, det er det kliniske minimumsmål for tilstrækkelig organperfusion, blandt andet brugt som resuscitationsmål ved septisk shock. Et MAP kan altså sagtens ligge under det normale interval uden at være under 65, og et MAP over 65 er ikke automatisk optimalt for enhver patient, særligt ikke for en, der er kronisk hypertensiv.
Påvirker takykardi, hvor præcist MAP-formlen er?
Ja. Formlen forudsætter et tidsforhold mellem systole og diastole på omkring 1:2, hvilket holder ved normal puls. Ved takykardi forkortes diastolen uforholdsmæssigt mere end systolen, så forholdet skrider, og den mansjettebaserede formel bliver et grovere estimat. Hos kritisk syge eller takykarde patienter foretrækkes derfor kontinuerlig monitorering via arteriekanyle, som måler det faktiske trykforløb frem for at regne det ud fra to enkeltværdier.