Sådan fungerer APGAR-scoren
APGAR-scoren er en hurtig, standardiseret vurdering af en nyfødts tilstand lige efter fødslen. Den bygger på fem tegn, hver scoret 0, 1 eller 2 point, som lægges sammen til en total mellem 0 og 10. Jordemoderen eller lægen registrerer den ved 1 og 5 minutter efter fødslen, og den bruger et minut eller mindre.
Navnet er både et akronym og en hyldest. Anæstesilægen Virginia Apgar introducerede systemet i 1952 som en måde at give en objektiv, hurtigt aflæselig status på et nyfødt barn i stedet for en løs mundtlig vurdering. Bogstaverne staver hendes efternavn: Appearance, Pulse, Grimace, Activity, Respiration, altså udseende, puls, refleks, aktivitet og respiration.
Før scoren fandtes, var vurderingen af en nyfødt ofte uformel og afhang af den enkelte jordemoders eller læges skøn. Apgars pointe var enkel: fem konkrete, let observerbare tegn, hvert med et klart pointsystem, giver et fælles sprog mellem alle på fødestuen. Systemet spredte sig hurtigt til hospitaler verden over og bruges i dag rutinemæssigt ved stort set enhver fødsel, uanset om den forløber helt uden komplikationer eller kræver akut indgriben.
De fem tegn og pointsystemet
Hvert af de fem tegn scores uafhængigt af de andre. Her er de nøjagtige kriterier for 2, 1 og 0 point.
| Tegn | 2 point | 1 point | 0 point |
|---|---|---|---|
| Udseende (farve) | Lyserød over det hele | Krop lyserød, blå hænder og fødder (akrocyanose) | Blå eller bleg over det hele |
| Puls (hjertefrekvens) | 100 slag/min eller mere | Under 100 slag/min | Ingen |
| Refleks (respons på stimulation) | Gråd, hoste eller nys | Grimasse eller svag gråd | Ingen reaktion |
| Aktivitet (muskeltonus) | Aktiv bevægelse | Nogen fleksion | Slap |
| Respiration | Kraftig gråd | Langsom eller uregelmæssig | Ingen |
Summen af de fem kolonner giver totalen. Et fuldt sundt barn med lyserød hud, puls over 100, gråd ved stimulation, aktiv bevægelse og kraftig gråd får 10 point. I praksis er 10 sjældnere, end man skulle tro, af grunde vi kommer til nedenfor.
Regneeksempel: to tidspunkter
Det er derfor scoren tages to gange, at et enkelt tal ved ét minut sjældent fortæller hele historien. Se et barn, der starter lidt trægt og derefter retter sig efter kortvarig stimulation og støtte.
Ved 1 minut:
| Tegn | Fund | Point |
|---|---|---|
| Udseende | Krop lyserød, blå hænder og fødder | 1 |
| Puls | 92 slag/min | 1 |
| Refleks | Svag gråd ved stimulation | 1 |
| Aktivitet | Nogen fleksion af arme og ben | 1 |
| Respiration | Langsom, uregelmæssig | 1 |
| Total | 5 |
En total på 5 ligger i det moderate bånd og udløser typisk let stimulation, tørring og opvarmning, og eventuelt lidt støttet vejrtrækning, mens man holder øje med udviklingen.
Ved 5 minutter, efter den indsats:
| Tegn | Fund | Point |
|---|---|---|
| Udseende | Lyserød over det hele | 2 |
| Puls | 130 slag/min | 2 |
| Refleks | Gråd ved stimulation | 2 |
| Aktivitet | Aktiv bevægelse | 2 |
| Respiration | Kraftig gråd | 2 |
| Total | 10 |
Totalen går fra 5 til 10 på fire minutter. Det er ikke et usædvanligt forløb: mange nyfødte har brug for lidt hjælp med at komme i gang, og en stigende score mellem 1 og 5 minutter er præcis det, personalet håber at se. Det er derfor vurderingen gentages, en enkelt lav måling ved 1 minut siger noget om startpunktet, ikke om slutresultatet. Havde 5-minutters-scoren i stedet ligget under 7, ville den være blevet gentaget hvert 5. minut op til 20 minutter, indtil den enten normaliserede sig eller udløste yderligere tiltag.
Beregn med dine egne værdier
Vælg de fem fund nedenfor, og se totalen og fortolkningen live.
Vælg ét svar for hvert af de fem tegn.
Fortolkningsgrupper
Totalen falder i én af tre grupper.
| Total | Gruppe | Betydning |
|---|---|---|
| 7 til 10 | Normal | Barnets tilstand er god |
| 4 til 6 | Moderat lavt | Behov for observation og eventuel støtte |
| 0 til 3 | Lavt | Behov for øjeblikkelig indsats |
Grupperne er retningslinjer for umiddelbar handling i fødestuen, ikke faste diagnostiske grænser. Et barn med en total på 6 og et barn med en total på 7 adskiller sig i praksis ofte kun ved ét enkelt point på ét enkelt tegn, og begge overvåges tæt de næste minutter.
I den lave gruppe, 0 til 3 point, vurderer personalet typisk behovet for øjeblikkelig genoplivning: opvarmning, sugning af luftveje, støttet ventilation og i sjældnere tilfælde hjertekompressioner eller medicin. I den moderate gruppe, 4 til 6 point, drejer indsatsen sig ofte om stimulation, tørring og eventuelt lidt ekstra ilt eller støttet vejrtrækning, mens barnet observeres tæt. Den normale gruppe, 7 til 10 point, kræver som regel ingen særlig indgriben ud over den rutinemæssige omsorg, alle nyfødte får.
Almindelige fejl og hvad scoren ikke er
Den hyppigste misforståelse er at behandle en lav score ved 1 minut som en forudsigelse af, hvordan barnet klarer sig på længere sigt. Det er ikke, hvad APGAR-scoren er designet til. Den beskriver barnets tilstand i det øjeblik, den måles, og vejleder personalets umiddelbare plejebeslutninger, altså om barnet har brug for stimulation, støttet vejrtrækning eller anden hjælp. En isoleret lav score diagnosticerer ikke et specifikt problem og forudsiger ikke det fremtidige helbred, især ikke når scoren ved 5 minutter eller senere er normaliseret, som i regneeksemplet ovenfor.
En anden almindelig fejl er at læse en score på 9 som tegn på, at noget er galt. I langt de fleste tilfælde skyldes det ene manglende point akrocyanose: hænder og fødder er blå, mens resten af kroppen er lyserød. Det giver 1 point i stedet for 2 for udseende, selvom barnet i øvrigt er helt raskt, har normal puls, god refleks, aktiv bevægelse og kraftig gråd. Akrocyanose i de første minutter er almindelig, fordi blodcirkulationen til hænder og fødder normaliserer sig lidt efter de øvrige tegn.
Endelig er det en fejl at stoppe efter 5-minutters-målingen, hvis den ligger under 7. Retningslinjen er entydig: en score under 7 ved 5 minutter gentages hvert 5. minut op til 20 minutter, netop fordi udviklingen, ikke kun det enkelte tal, er det, der styrer den videre plejebeslutning.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad står APGAR for?
Appearance (udseende/farve), Pulse (puls), Grimace (refleks eller respons på stimulation), Activity (aktivitet eller muskeltonus) og Respiration (vejrtrækning). Navnet hædrer også Dr. Virginia Apgar, anæstesilægen der introducerede scoren i 1952.
Hvornår måles APGAR-scoren?
Ved 1 og 5 minutter efter fødslen. Hvis 5-minutters-scoren er under 7, gentages målingen hvert 5. minut op til 20 minutter, indtil den normaliserer sig eller personalet går videre med andre tiltag.
Hvorfor får raske babyer ofte 9 i stedet for 10?
Fordi hænder og fødder tit forbliver lidt blå (akrocyanose) i de første minutter, selvom resten af kroppen er lyserød og alle andre tegn er normale. Det giver 1 point i stedet for 2 for udseende, hvilket alene forklarer en 9’er hos et ellers fuldstændig sundt barn.
Betyder en lav APGAR-score noget alvorligt på lang sigt?
Ikke i sig selv. Scoren er lavet til at beskrive barnets tilstand i selve øjeblikket og til at vejlede den umiddelbare pleje lige efter fødslen, ikke til at forudsige det neurologiske resultat eller helbredet på længere sigt. Mange børn med en lav score ved 1 minut har en normal score ved 5 minutter efter kort stimulation eller støtte, og en enkelt lav måling er ikke en diagnose.